Maritim fysisk planlægning
En ny type planlægning i Danmark
Maritim fysisk planlægning (MSP) er en ny type planlægning i Danmark, som EU har pålagt alle medlemslande at gennemføre inden 2021. Havområderne skal planlægges, fordi der mange steder sker en intensiv og ukoordineret udnyttelse af hav- og kystområder. Medlemslandene kan selv vælge hvilke sektorer, der skal med i planlægningen, men EU-direktivet kommer med en række forslag, bl.a. turisme. Derimod er friluftslivet ikke nævnt på denne liste. Kun sektorer, der er kortlagte, kan reelt deltage i planlægningen.
Vi har siden 2013 gennemført en række projekter om MSP i Danmark – bl.a. en national kortlægning og dokumentation af friluftslivets aktiviteter og interesseområder på havet og kysterne, som muliggør, at friluftlivet også kan komme med som en sektor i den maritime fysiske planlægning. Vi arbejder nu videre i forskellige tværfaglige og internationale projekter om MSP. Læs mere om igangværende og tidligere projekter
Forudsætningen for at kunne indgå i havplanlægningen er, at en sektor har kortlagt og dokumenteret sine interesser på havet. Vi har dokumenteret og kortlagt friluftslivets interesser på havet og kysterne gennem to projekter. Tak for jeres mange bidrag til dette gennem bl.a. vores nationale spørgeundersøgelse og selvindrapportering via vores kortlægningsredskab.
I 2019 sammenfattede vi de indsamlede data og afleverede dem til Søfartsstyrelsen til brug i havplanlægningen. Vi håber nu, at friluftssektoren kommer med i Havplanen, som forventes at komme i høring i 2020. Den skal være politisk vedtaget, så den kan sendes til EU inden 1. april 2021.
De sociale og kulturelle forhold i tilknytning til havet er ofte oversete i havplanlægningen, og vi planlægger at arbejde videre med dokumentation af disse forhold. Tak for dit bidrag til vores data og dermed til havplanlægningen. Vi håber, du vil bidrage igen, når vi etablerer nye dataindsamlinger og kortlægninger.
Havplanloven blev vedtaget i 2016, og det blev valgt, at den ’skal’ inddrage energisektoren til søs, søtransporten, fiskeri og akvakulturen, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne.
Andre sektorer som friluftsliv og turisme indgår kun som ’kan’ områder, på trods af de mange indsigelser i høringsperioden, mens undervandskulturarv og klapning er sektorer, der slet ikke nævnes. Dog står der, at havplanen skal ”bidrage til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv m.v.”.
Forudsætningen for at kunne indgå i havplanlægningen, er at en sektor har kortlagt og dokumenteret sine interesser på havet.
Den intense og stærkt stigende efterspørgsel efter det maritime rum til forskellige formål som f.eks. anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, efterforskning efter og udnyttelse af olie og gas, søfart, fiskeri, foranstaltninger til bevarelse af økosystemer og biodiversitet, indvinding af råstoffer, turistaktiviteter, akvakulturanlæg og undervandskulturarv samt presset på kystressourcerne nødvendiggør en integreret planlægnings- og forvaltningsstrategi.
I 2014 godkendte Europa-Parlamentet et direktiv om maritim fysisk planlægning. Det skal hjælpe medlemslandene med at udvikle planer for de forskellige aktiviteter, som finder sted på havet, koordinere dem bedre og sikre, at de er så effektive og bæredygtige som muligt. I kyst- og havområder lægger en lang række aktiviteter billet ind på de samme steder og ressourcer: fiskepladser, dambrug og beskyttede havområder deler pladsen.
Maritimt fysisk planlægning handler om at planlægge, hvornår og hvor menneskelig aktivitet finder sted på havet – for at sikre, at det foregår så effektivt og bæredygtigt som muligt. Læs mere om EU's direktiv om maritim fysisk planlægning