Projekter
Her kan du læse mere om de projekter i relation til havfriluftsliv, vi arbejder med for tiden og se resultater fra projekter, der er afsluttet og formidlet.
2020 var et travlt år med afslutning af mange projekter. ØKOMAR-projektet holdt stor afslutningskonference i marts 2020 og har publiceret to store rapporter, hvor havfriluftslivet indgår med en række andre sektorer i ’cummulative impact assessment’ af hele det danske havområde.
I efteråret 2020 lavede vi en rapport om kyst- og havfriluftslivet i syv kommuner i den vestlige del af Limfjorden til brug for udvikling af et vandsportscenter på Mors, men også anvendelig i kommenteringen af den kommende Havplan Danmark.
Et regionalt projekt om havplanlægning i det vestlige Kattegat blev afsluttet i december med en live streamet konference fra Kattegatcenteret. Det er et demonstrationsprojekt, hvor ni østjyske kommuner, Kattegatcentret, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Komitéen for Bæredygtig Kystkultur arbejder sammen om et fagligt grundlag for kommunernes indspil til en regional havplan.
Desuden arbejder vi med en opsamling af erfaringer med etablering af kystfaciliteter i Nordeafondens program 'Kysten er Klar'. Formålet er at belyse, hvilke effekter programmet har i lokalområderne.
Er byens grønne og blå områder vigtigere end nogensinde før?
De fleste beboere i København er blevet tvunget til at ændre deres daglige rutiner markant på grund af udbruddet af coronavirus. Vi har undersøgt ændringer i folks rekreative udendørsaktiviteter og besøgsmønstre i fem bydele i København: Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Nørrebro, Amager Vest og Amager Øst. Især i de to bydele på Amager spiller kyst- og havområderne en stor rolle. Rapporter for to bydele er publiceret og de tre andre er på vej.
Projektet ”Planlægning til havs” (2019-2020)
Projektet er et demonstrationsprojekt, hvor ni østjyske kommuner, Kattegatcentret, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Komitéen Bæredygtig Kystkultur arbejder sammen om 1) etablering af et fagligt grundlag for de østjyske kommuners indspil til en regional havplan og 2) opstart af regionalt videncenter.
Projektets faglige, forskningsbaserede aktiviteter vil have fokus på områder med særlig betydning for de østjyske kommuner, herunder tang som ressource, skånsomt fiskeri, stenrev, formidling, turisme samt friluftsliv, og projektets resultater skal blandt andet tjene som beslutningsgrundlag i den kommunale prioritering af projekter og planer med betydning for havmiljøet.
Det regionale videncenter skal bistå kommunerne i forbindelse med havplansarbejde og andre opgaver relateret til havet og herunder sikre forankring og fortsat tilgængelighed og anvendelse af projektets resultater efter projektets afslutning. Endelig skal videncentret formidle planlægning af aktiviteter på havet og havmiljø til borgerne.
Deltagere i projektet er Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Kattegatcenteret, og de 9 kommuner i projektområdet.
Projektet ’Erfaringsopsamling om etablering af kystfriluftsfaciliteter i Kysten er Klar-programmet i NordeaFonden’ (2019-2020)
Projektet omfatter en opsamling af erfaringer med etableringen af 115 kystfaciliteter, der er under etablering i Nordeafondens program ’Kysten er Klar'. Formålet er at belyse. hvilke effekter projektet har i lokalområderne - både de positive effekter, og hvilke vanskeligheder projekterne har oplevet undervejs i udviklings- og etableringsfaserne. Erfaringerne skal sammenfattes til nogle ’gode råd’ til andre projektpuljer i Nordeafonden.
En folder med disse god råd forventes klar i november 2020.
Projektet ’Barrierer for offentlighedens adgang til naturen’ (2019-2020)
Det samlede projekts primære mål var at afdække karakteren og omfanget af befolkningens såkaldte ”rettighedstab” vedrørende adgang til kyst/strand, skov og det åbne land. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Ved hjælp af omfattende feltregistreringer i 36 tilfældigt udvalgte kyster i hele landet (i 23 forskellige kystkommuner) er projektet det første af sin art til at give et repræsentativt estimat af omfanget og karakteren af barrierer og hindringer for befolkningens adgang til kysten. Projektet havde specifik fokus på såkaldte skræmmeskilte (fx ’privat’) og forskellige forbudsskilte. Projektet konkluderede, at der i alt er tale om 30.000 (± 3.000) potentielle barrierer i kystområder i hele landet.
Læs mere i rapporten Hindringer for befolkningens adgang til kysten – Feltundersøgelse 2019
Projektet ’ØKOMAR- projektet’ (2018-2020)
ØKOMAR er en forkortelse for “Udviklings- og demonstrationsprojekt for økosystem-baseret marin arealforvaltning”.
ØKOMAR-projektet har udviklet, testet og anvendt forskellige værktøjer til 1) opgørelse af potentielt kumulative effekter af multiple menneskelige aktiviteter i de danske havområder og 2) udarbejdelse af en kriterie-baseret zonering af de danske farvande i forhold til nuværende og planlagte menneskelige aktiviteter. Værktøjerne er efterfølgende blevet kombineret med henblik på scenarieberegninger og analyser af, hvordan anvendelsen af søterritoriet kan ske under hensyntagen til såvel eksisterende lovgivning som ønsket om bæredygtig vækst. Friluftslivet er med både som en aktivitet, der påvirker andre sektorer, men også en aktivitet, der bliver påvirket af, hvad andre sektorer laver. Resultaterne viser, at den største påvirkning kommer fra friluftslivet selv, hvor forskellige aktiviteter påvirker hinanden. Resultaterne af de gennemførte analyser vil kunne anvendes til økosystem-baseret havplanlægning i henhold til EU’s Maritime Spatial Planning Directive (på dansk: Havplandirektivet).
Friluftslivet indgår som en sektor i projektet herunder også kortlægningen af friluftslivet i hele landet. ØKOMAR er påbegyndt den 1. januar 2018 og afsluttet den 31. marts 2020. De deltagende institutioner i projektet er: NIVA Danmark, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, DTU Aqua, Københavns Universitet (IGN) og Aarhus Universitet (BIOS).
Læs mere om projektets resultater i den sammenfattende rapport og bilagsrapport, som offentliggøres i sommeren 2020.
Projektet ’Kystfriluftsfaciliteter’ (2017-2020)
Projektet om kystfriluftsfaciliteter havde til formål at undersøge, hvilke faciliteter de forskellige kyst- og havorienterede friluftsaktiviteter bruger.
Det omfatter bl.a., hvor faciliteterne ligger, hvad de anvendes til, kvaliteten og tilgængeligheden m.m. Viden om dette kan bidrage til bedre at forstå de facilitetsbehov, som forskellige brugergrupper har, forsyningsgraden og muligheder for forbedringer og øget tilgængelighed.
Undersøgelsen omfatter faciliteter i bred forstand – badebroer, klubhuse, bådramper m.m. men også fx stier og p-pladser m.m., som indgår i at kunne udøve aktiviteten. De forskellige brugergrupper er blevet kontaktet gennem klubber, foreninger og sociale medier, og friluftsudøvere har kortlagt de faciliteter, de anvender inkl. en vurdering af forskellige forhold, bl.a. tilgængelighed.
Undersøgelsen af mange forskellige faciliteter i kystzonen er sat i sammenhæng med kategorierne i Den Fælles Friluftsdatabase (FKG), der er under opbygning som et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen og Friluftsrådet m.fl. Den nye platform www.udinaturen.dk, der gik i luften i marts 2020, viser et udpluk af faciliteter fra Den Fælles Friluftsdatabase.
Læs mere i rapporten 'Kystfriluftsfaciliteter i Danmark', der offentliggøres i sommeren 2020.
Friluftsdata til havplanlægningen
Data om kyst- og havfriluftsliv til Søfartsstyrelsen til brug for havplanlægningen (2019)
Vi har i foråret 2019 indleveret et samlet datasæt til Søfartsstyrelsen til brug for havplanlægningen, og det ligger på MSDI-dataplatformen. Datalaget om kyst- og havfriluftsliv er en sammenfatning af data fra vores undersøgelser kombineret med AIS-data for lystbåde. Der er en opdeling i tre zoner af intensitet: høj, mellem og lav. Dette GIS-datalag giver mulighed for, at friluftslivets interesser kan indgå som en sektor i havplanen.
Data er leveret af Københavns Universitet i foråret 2019 til intern brug i Søfartsstyrelsen.
Havplan Øresund
Projektet ’Havplan Øresund’ har med udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang udarbejde en ’modelhavplan’ for en bæredygtig udvikling af havmiljøet i Øresund, som omfatter både miljø, erhverv, økonomi, jobskabelse og velfærd.
Havplanen er udarbejdet i samarbejde med myndigheder og øvrige forvaltere af havarealerne, kommercielle interesser og NGO’er og inddrager viden og data fra eksisterende kilder, der belyser erhvervs- og samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser af udnyttelsen af kyst- og havområdet Øresund.
De mange datalag og viden på området har ikke tidligere været samlet og analyseret med henblik på at vurdere mulige synergier, konflikter og se på mulighederne for sameksistens af aktiviteter og etablering af en bæredygtig udvikling af både erhvervs- og samfundsinteresser og miljøforhold. Projektet opstiller fire scenarier for den fremtidige udvikling af havområderne i Øresund. Erfaringerne herfra kan med fordel overføres til andre danske havområder.
Kortlægningen af friluftslivet i Øresund indgår, og modellering af turismen i en 3 km ’kystturismezone’ (1 km for København) viser, hvor stor en andel af turismen, der er kystorienteret.
Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet (IGN), GEUS, DTU Aqua og Niva Danmark.
Havfriluftsliv
Projektet ’Havfriluftsliv’ (2014-2018)
Projektet omfatter en crowd-source-baseret inddatering af aktivitetssteder for havfriluftsliv. Projektet har udviklet og afprøvet en PPGIS-metode i forhold til havfriluftsliv. I projektet blev der etableret et digitalt redskab til inddatering af disse aktiviteter koblet til et kort spørgeskema, som uddyber aktiviteten, brugsmønster, klubmedlemsskab m.m. samt evt. kommentarer. Gennem dialog med organisationer og snowball-sampling på sociale medier har projektet givet en lang række friluftsorganisationer og deres medlemmer til at bidrage til denne kortlægning. Projektet har anvendt sociale medier som Facebook og medlemskab af en lang række virtuelle netværk og fora til at nå så langt ud som
Læs mere om hovedresultaterne i rapporten Blåt friluftsliv i Danmark
Se også projektets facebookside
Blåt friluftsliv i Skjoldungernes Land
Projektet ’Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land’ (2017)
Formålet med projektet Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land var at dokumentere og redegøre for karakteren og udbredelsen af blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land som input til den første nationalparkplan. Blåt friluftsliv skal i denne forbindelse forstås som vandorienterede friluftsliv, dvs. rekreative naturbaserede udendørsaktiviteter, som foregår i tilknytning til vand. Det er en bred definition som ikke kun rummer aktiviteter på, i og under vandet (fx sejlads, svømning og dykning), men også aktiviteter langs kysten (fx kystfiskeri) og aktiviteter hvor vand spiller en oplevelsesmæssig og æstetisk rolle så som at gå en tur langs stranden eller kigge på ænder i en sø. Rapporten dokumenterer således udbredelsen af organiseret og uorganiseret blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land med baggrund i dataudtræk fra to nationale undersøgelser af det vandorienterede friluftsliv i 2015 samt en basiskortlægning af friluftsfaciliteter i nationalparken.
Læs rapporten Blåt friluftsliv i Nationalpark Skjoldungernes Land
Vandfugle og vandfriluftsliv
Projektet 'Vandbaserede friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark' (2015)
Dette projekt omfatter en stor repræsentativ undersøgelse af vandorienteret friluftsliv i Danmark med over 10.000 respondenter koblet med en kortlægning af aktivitetssteder. Det er første gang, der er lavet en så detaljeret og geografisk orienteret undersøgelse af vand-orienteret friluftsliv. Vand-orienteret friluftsliv omfatter alle former for friluftsliv, hvor vand indgår i oplevelsen (fx en gåtur langs stranden). Deltagelsen i 92 forskellige friluftsaktiviteter i 16 hovedgrupper er undersøgt. Den store stikprøve giver en helt ny indsigt, også i de mange små vandaktiviteter, der ellers falder ud i ’andet’ i andre undersøgelser.
Resultaterne viser, at 77,6 % af den voksne danske befolkning har deltaget i vand-orienteret friluftsliv (samt evt. også i land-orienteret friluftsliv), 10 % har kun deltaget i land-orienteret friluftsliv mens 12,4 % ikke har deltaget i friluftsliv inden for det seneste år i Danmark.
Spørgeundersøgelsen er koblet til en digital kortlægning, hvor respondenterne markerer aktivitetssteder. Ud fra dette, er der lavet et kort over den rekreative intensitet i de danske havområder i 5x5 km celler. Ligeledes præsenteres kort for de fire årstider og for 8 hovedgrupper af aktiviteter. Disse kort er sammenstillet med fuglekort for en række udvalgte vandfuglearter og overlapszoner er identificeret. Det interaktive kort giver folk mulighed for selv at sammenstille data og en rapport beskriver uddybende metoder og resultater.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (BIOS) og Københavns Universitet (IGN). Læs mere på projektets hjemmeside www.vandfuglefriluftsliv.dk
Forvaltning af kystzonen
Projektet ’Forvaltning af kystzonen - Rammer, udfordringer og scenarier’ (2013-2014)
En udredning til Naturstyrelsen af 2013 EU-direktivforslaget om rammerne for maritim fysisk planlægning (MSP) og integreret kystzoneforvaltning (ICM). Udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Institut for Fødevare‐ og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Projektet omfatter to arbejdsnotater og et debatoplæg for Naturstyrelsen i en samlet rapport. Arbejdsnotat A beskriver de væsentligste ændringer i myndighedsstruktur og lovgivning i kystzonen siden 1999. Arbejdsnotat B opsummerer de ressourcer og aktiviteter, der knytter sig til kysterne og havet, og identificerer en række udfordringer. De to notater danner grundlag for et debatoplæg, som skitserer scenarier for mulige nye tiltag med henblik på en integreret forvaltning af kystzonen. Materialet blev brugt som diskussionsoplæg på en workshop om integreret kystzoneforvaltning i dansk regi. Bemærk at udredningen er baseret på et 2013 EU-Direktivudkast, der blev markant ændret i sin endelige version i sommeren 2014, efter projektets afslutning. Rapporten skal derfor læses med forbehold for disse væsentlige ændringer.